Terminalaftale

Forretningens telefonnr.:

Dankort forretningsnummer:

(Bestilles i PBS A/S)

Forretningens navn:

CVR.NR:

Forretningens adresse:

                                  

Konto til betaling af gebyrer via PBS LeverandørService

Regnr.: Kontonr:

Postnr. /postdistrikt:

    

EAN nummer:

(Stat, amt og kommune)

Kontakt person:

 

Valgfrit passord (skal være på 4 tal):

(benyttes til retur transaktioner)

Kontakt telefonnr.:

Kontakt E-mail
Antal

Varetekst: Terminaltype / udstyr

 

 

 

 Kr.

 

 

 Kr.

 

 

 

 

 Total Kr.

Kr. 

Den årlige softwarelicens udgør kr. pr. år pr. terminal.

Service:
    Ja, jeg vil gerne have mulighed for telefonsupport mandag til fredag fra 8.00 til 20.00, lørdag fra 9.00 til 15.00, samt serviceterminal tilsendt i forbindelse med tekniske problemer. Service abonement udgør pr. terminal pr. år.
-- Se Service aftale nedenfor

GPRS  Jeg ønsker SIM-kort med ubegrænset antal transaktioner leveret sammen med terminalen.

Kr. 80,- pr. måned pr. terminal. (oprettelse kr-. 250)

Ja, jeg vil gerne have 4 timers OnSite Service, mandag til fredag fra 8.00 til 20.00 samt lørdag fra 9.00 til 20.00. Med mulighed for besøg af tekniker indenfor 4 timer, hvis problemet ikke kan løses over telefonen.
Dette serviceabonnement udgør kr. 1888,00 pr. terminal pr. år.. OnSite Service kan kun vælges, hvis man har serviceabonnement i forvejen og tilbydes kun til chipkortterminaler. Se punkt 1- 5.0 Supportpakke Plus
Udfyld supplerende oplysninger

   

 BEMÆRK!  Alle indrammede felter skal være udfyldt

 

Print denne side, det er din bestilling

 

S2

Vilkår for køb af terminaler, 2010

1. Aftalens omfang

Aftalen regulerer forholdet mellem parterne BBS Denmark , herefter omtalt som Leverandøren og køber, af produkter og ydelser fra BBS Denmark , herefter omtalt som Kunden.

Det fremgår af Terminalaftalen hvilke produkter og ydelser, som er købt af Kunden.

2. Kundens forpligtigelser

2.1 Kunden må kun bruge terminalen i overensstemmelse med den pågældende brugervejledning for terminalen, som modtages fra Leverandøren sammen med terminalen.

2.2 Tekniske indgreb og service på produktet må kun udføres af Leverandøren eller af denne anvist certificeret montør med mindre andet er aftalt. Service som følge af misbrug eller fejlbetjening betales af Kunden.

2.3 Det er Kundens ansvar at sikre terminalen imod evt. tyveri og indgreb, herunder også hacking.

3. Priser og betalingsbetingelser

3.1 Betaling sker ved træk på den oplyste bankkonto. Fuldmagt til dette udstedes af Kunden ved underskrift på terminalaftale. Betalinger gennemføres senest 10 hverdage efter levering af terminal. Ved for sen betaling betales renter efter rentelovens regler. Ved forsinket betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve et rykkergebyr jf. Leverandørens til enhver tid gældende prisliste. Alle priser er ekskl. moms.

3.2 Betaling for brugsret til software og de valgte serviceordninger sker årligt forud, pr. 1.januar. Første opkrævning vil dog udgøre en forholdsmæssig opkrævning for indeværende år, som afregnes månedsvis fra den 1. i indeværende måned..

3.3 Priser på softwarelicens, Simkort, serviceordninger og øvrige ydelser kan indeksreguleres årligt uden varsel.

3.4 Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til terminalen indtil hele købesummen samt gebyrer er betalt. Kunden er forpligtet til at yde erstatning for bortkomst, tyveri samt enhver skade, der måtte tilføres terminalen, i perioden fra leveringstidspunktet og til det tidspunkt hvor ejendomsretten overgår til Kunden.

4. Software og rettigheder

4.1 Leverandøren har ophavsret og rettigheder til det software, der benyttes i terminalen. Kunden har derfor alene en brugsret til det software, som er installeret i terminalen. Leverandøren stiller eventuelle nye udgaver af softwaren til rådighed for Kunden. Kunden må ikke fremstille kopi af, modificere, distribuere eller på anden måde misbruge det installerede software.

4.2 Softwarelicens er obligatorisk.

4.3 Kunden skal opdatere, eller udskifte softwaren i terminalen, når og hvis Leverandøren frigiver nye versioner, som kræver opdatering af softwaren. Kunden vil i så fald modtage besked om opdatering, hvis og såfremt opdatering kræver Kundens involvering.

4.4 Der må ikke påklæbes tape, klistermærker eller lignende på eller under terminalen af hensyn til sikkerhed.

5. Flytning og øvrige ændringer

Hvis Kunden flytter til anden adresse skal dette meddeles til Leverandøren.

Hvis Kunden ønsker at benytte et andet kontonummer, fx. ved skift af bank, skal Kunden meddele dette skriftligt til Leverandøren inden ændringen træder i kraft.

Alle omkostninger i forbindelse med ændringerne betales af Kunden.

6. Support- og serviceordninger

Se særskilte "Vilkår for support, kommunikation og serviceordninger".

7 Fejl og mangler

7.1 Leverandøren giver Kunden 12 måneders garanti på terminalen, fra tidspunktet hvor terminalen er leveret til Kunden. Hvis Kunden konstaterer fejl/mangler ved terminalen inden for den angivne 12 måneders periode, reparerer eller ombytter Leverandøren terminalen.

7.2 Leverandørens ansvar under garantiperioden i henhold til pkt. 7.1. omfatter ikke forhold som skyldes:

a) Fejlbehandling/betjening af terminal, unormal brug eller tilsidesættelse af krav til driftsmiljø

b) Tab af terminal eller væske spildt i eller på terminalen

c) Hærværk eller indgreb af enhver art i terminalen

d) Kortslutning/lynnedslag eller brand

e) Anvendelse af udstyr som ikke er godkendt af Leverandøren

f) Fejl på kabler, ADSL forbindelse, strømforsyning og lignende, hvor terminalen er placeret, svigt i telekommunikation eller Kundens interne netværk sammen med andre omstændigheder uden for Leverandøren’ kontrol, herunder nedbrud i, eller manglende adgang til de edb-systemer, som Leverandøren anvender eller for beskadigelse af data i de pågældende systemer, uanset om det er Leverandøren selv eller en ekstern edb-leverandør, der står for driften af systemerne.

7.3 Leverandørens ansvar for fejl/mangler, herunder reparation/ombytning forudsætter, at Kunden har overholdt sine forpligtelser, og at fejlen/manglen ikke kan henføres til de i punkt 7.2. nævnte omstændigheder. Her afholder Kunden selv alle omkostninger til reparation/ombytning.

8 Ansvar

8.1 Leverandørens ansvar er begrænset til de foranstaltninger, der er angivet ovenfor, og er begrænset til terminalens anskaffelsespris. Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte tab, fx driftstab, mistet omsætning, tabt fortjeneste eller rentetab. Der ydes ikke erstatning for skader forvoldt af det købte produkt.

8.2 Leverandøren hæfter for produktansvar i henhold til dansk rets almindelige regler og ikke for skader på anden ejendom end den solgte terminal.

9. Force Majeure

9.1 Leverandøren er ikke ansvarlig for tab, som skyldes naturkatastrofer, lovindgreb, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, hærværk (begrebet hærværk omfatter i denne sammenhæng også skader som følge af computervirus og hacking), terror, strejke, lockout eller blokade, uanset om det er Leverandøren selv eller dennes organisation, konflikten er rettet mod eller iværksat af, og uanset konfliktens årsag, herunder også når konflikten kun rammer dele af Leverandørens funktioner.

10. Fortrydelsesret

Når Kunden køber en terminal, er der tale om et erhvervskøb, hvilket betyder, at Kunden ingen fortrydelsesret har.

11. Overdragelse

11.1 Leverandøren er berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtigelser ifølge vilkår og Terminalaftale.

11.2 Kunden kan ikke overdrage rettigheder og/eller forpligtigelser, som følge af vilkår og Terminalaftale.

12. Lovvalg og værneting

Aftalen er undergivet dansk ret. Eventuelle overensstemmelser, som ikke kan løses ved forhandling, kan indbringes for de danske domstole.

13. Ophør

13,1 Leverandøren kan ophæve aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse af aftalen. Manglende rettidig betaling af ethvert skyldigt beløb betragtes altid som væsentlig misligholdelse, som berettiger Leverandøren til at ophæve aftalen helt eller delvist uden varsel. Eventuelt forudbetalt softwarelicens og serviceordning refunderes ikke for indeværende år.

13.2 Leverandøren kan skriftligt opsige aftalen, hvis Kunden ophører med at drive forretning på grund af konkurs, betalingsstandsning eller lignende.

13.3 Leverandøren kan skriftligt opsige aftalen om brugsret til software og eventuelle serviceordninger med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

13.4 Kunden kan skriftligt opsige aftalen om brugsret til software og eventuelle serviceordninger inden udgangen af 4 kvartal, dogtidligst 12 måneder efter køb.

Eventuel forudbetalt softwarelicens og serviceordning refunderes ikke for indeværende år.

13.5Ved aftalens ophør forpligter Kunden sig til, straks at ophøre med at bruge softwaren.

13.6Ved aftalens ophør er Leverandøren berettiget til uden varsel at spærre for brug af terminalen.

Vilkår for support, kommunikation og serviceordninger, 2010

1. Aftalens omfang

Aftalen regulerer forholdet mellem parterne BBS Denmark herefter omtalt som Leverandøren og køber af produkter og serviceydelser fra BBS Denmark, herefter omtalt som Kunden.

Det fremgår af Terminalaftalen hvilke produkter og ydelser, Kunden har købt.

1.1. Leverandøren udfører service, kommunikation og support i en aftalt periode. Perioden er angivet i Terminalaftalen.

For øvrige bestemmelser se "Vilkår for leje af terminaler" ved leje, og "Vilkår for Køb af terminaler" ved køb.

  1. 2.0

Supportpakker

Supportpakke tegnes for hver terminal.

Der er tre typer supportpakker, som Kunden kan vælge:

Telefonsupport, Supportpakke Basis eller Supportpakke Plus.

Såfremt Kunden ikke, som minimum, har valgt Telefonsupport, yder Leverandøren kun support på terminaler ved særskilt betaling pr. opkald, som faktureres pr. påbegyndt time iht. til gældende prisliste.

Reparation

Reparationer udføres efter gældende prisliste.

  1. 3.0

Telefonsupport:

Der ydes telefonsupport alle hverdage mellem kl. 08.00 – 20.00 samt lørdage fra kl. 09.00 – 15.00.

Følgende helligdage er undtaget:

Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Grundlovsdag, 24. december, 1. og 2. juledag, 31. december samt 1. Nytårsdag.

  1. 4.0

Supportpakke Basis

Der ydes support iht. punkt 3.0 (Telefonsupport), samt levering af erstatningsterminal i henhold til følgende procedure:

4.1 Hvis henvendelse til Leverandøren sker inden kl. 12.00 og

Leverandøren konstaterer fejl/mangler ved terminalen, som ikke kan afhjælpes ved telefonisk support, bliver erstatningsterminalen afsendt den efterfølgende hverdag, så vidt dette er muligt. Ved henvendelse efter kl. 12.00 på hverdage samt lørdage vil erstatningsterminalen blive afsendt fra Leverandøren senest to hverdage efter Kundens henvendelse.

4.2 Kunden sørger selv for at indsende den defekte terminal til Leverandøren til reparation - senest 3 dage efter modtagelse af erstatningsterminal, og afholder selv alle omkostninger til forsendelse.

Det er Kundens ansvar, at terminalen bliver sendt i forsvarlig emballage, når terminalen skal til reparation, således at den er beskyttet under transporten.

4.3 Hvis der konstateres fejl/mangler i henhold pkt. 8.2 i "Vilkår for leje af terminaler" eller pkt. 7.2 i "Vilkår for køb af terminaler", forbeholder Leverandøren sig ret til at fakturere Kunden for erstatningsterminalen og den ydede service/forsendelse i henhold til den gældende prisliste, også selvom det sker inden for 12 måneders garantien og reklamationsretten.

4.4 Kunden accepterer ved tegning af abonnement på Supportpakke Basis, at Kunden får en erstatningsterminal i samme stand og af samme type, som den defekte terminal. Kunden accepterer, at Kunden ikke modtager den købte/oprindelige lejede terminal retur. En ombytning af terminalen forlænger ikke Kundens oprindelige 12-måneders garanti og reklamationsret.

  1. 5.0

Supportpakke Plus

Der ydes support iht. punkt 3.0 (Telefonsupport) samt punkt 4.0 (Supportpakke Basis) og levering af erstatningsterminal i henhold til følgende procedure:

5.1 Supportpakke Plus er en 4 timers support, som dækker levering af erstatningsterminal indenfor 4 timer hos Kunden, hvis Leverandøren konstaterer fejl/mangler ved terminalen, som ikke kan afhjælpes ved telefonisk support.

De 4 timer regnes fra Leverandøren bestiller levering af erstatningsterminal til ankomst hos Kunden.

For levering bestilt af Leverandøren senere end kl. 17.00 på hverdage, ankommer tekniker fra serviceafdelingen senest kl. 10.00 den efterfølgende dag (dog ikke søn- og helligdage).

5.2 Supportpakke Plus kan ikke benyttes i forbindelse med software opdatering eller ændringer.

5.3 Mødested mellem tekniker fra BBS Serviceafdeling og Kunde aftales med Leverandøren.

5.4 For øer uden fast forbindelse til Jylland, Fyn eller Sjælland gælder følgende: medgået ekstraordinær tid og omkostninger til transport (færge, udgift pr. påbegyndt time etc.). Specifikt tilbud gives ved fejlmelding. Der ydes ikke Supportpakke Plus på Bornholm.

  1. 6.0

Kommunikation GPRS

Kommunikationen (Simkortet) i terminaler fra Leverandøren må kun benyttes til datatrafik tilknyttet betalingstransaktioner. GPRS dækningen kan variere afhængig af hvor terminalen benyttes og Leverandørens underleverandør. Leverandøren er ikke ansvarlig for den eventuelle manglende dækning og de konsekvenser dette måtte medføre. Abonnementet kan kun benyttes inden for Danmarks grænser.

 
HOME

PRODUKTINFO

DANKORTTERMINALER KASSEAPPARATER HANDELSBETINGELSER